Nyheder

TEATERØEN får sit første driftstilskud

Det kan godt være, at vinteren giver kortere dage og færre soltimer. Men på TEATERØEN går vi lysere tider i møde.

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har nemlig besluttet at yde tilskud til TEATERØEN i 2015, og oven i det har Statens Kunstfond bevilget et tilskud.

Om bevillingerne siger TEATERØENs direktør, Peter Kirk:

“Tilskuddene er en milepæl i Teaterøens historie. Hidtil har vi hoppet fra tue til tue og klaret os med kassekreditter, balancekunst og goodwill. Vi er utrolig lettede og dybt taknemmelige, for tilskuddet betyder, at visionen om Teaterøen som et internationalt vækstcenter for scenekunst, et sted for udveksling, udvikling og for udsyn, nu for alvor kan tage form”.

Musikalsk kollektiv rykker ind på TEATERØEN

En mezzosopran, tre musikere, en komponist, en arkitekt og en poet flytter ind på TEATERØEN.

Tilsammen udgør de FIGURA Ensemble, der gennem de sidste 20 år har udfordret både samarbejdspartnere og publikum med exceptionelle koncerter og moderne musikdramatik.

FIGURA Ensemble, der består af mezzosopranen Helene Gjerris, musikerne Jesper Egelund, Frans Hansen og Anna Klett samt komponisten Peter Bruun, arkitekten Filippa Berglund og digteren Ursula Andkjær Olsen, får permanent prøvelokale og kontor på TEATERØEN.

 

 

 

 

Efteråret på TEATERØEN

Så er TEATERØENs efterårsprogram på gaden!

Glæd dig til gæstespil fra blandt andet Livingstones Kabinet, der viser den prisbelønnede scenekollage KLIP, den rå musikforestilling Bolbronx, præsenteret af Nørregaards Teater samt gæstespil fra Asterions Hus, der med forestillingen Romeo&Julie! sætter trumf og tempo på Shakespeares udødelige kærlighedstragedie.

Se hele efterårsprogrammet her.

Page 8 of 8« First...45678