Open Call: CPH STAGE på Teaterøen, 1. – 5. juni 2017

CPH_STAGE_red_rgb

 

OPEN CALL:

CPH STAGE er et vildtvoksende tilbud til publikum – en invitation til at træde indenfor i teatret netop nu. Siden 2013 har CPH STAGE samlet publikum og branche for at fejre teatret og scenekunsten. På festivalen kan du opleve scenekunst fra hele Danmark og fra udlandet på teatre, alternative venues og i det offentlige rum.

 

 

I forbindelse med CPH STAGE åbner vi dørene på Teaterøen for alle professionelle scenekunstnere, der har lyst til at være en del af denne enestående teaterfestival. Vores bidrag til festivalen vil være et overflødighedshorn af forestillinger fra d. 1. – 5. Juni 2017.

 

 

Vi ser CPH STAGE som en åben fest for scenekunsten, i alle dens former og formater. Udvælgelsen af forestillinger sker ud fra en vurdering af professionalisme, ambitionsniveau og hvad der er praktisk muligt.

 

Vores udgave af en åben scene er en lille landsby, en ø der inkluderer bunkere, afmagnetiseringsstation, vand og vildtvoksende efeu, rum og sale i forskellige størrelser. Hvad enten det er site-specific, black-box, friluft eller labyrintisk kan Teaterøen rumme det.

 

Vilkårene for deltagelse på Teaterøen er, at der ikke er økonomi involveret mellem Teaterøen og scenekunstnerne, således at vi hverken giver honorar eller tager husleje. De deltagende scenekunstnere på Teaterøen forventes at hjælpe hinanden og derudover at kunne afvikle egne aktiviteter uden hjælp fra Teaterøen.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at ansøge om deltagelse på Teaterøen på CPH STAGE og på den måde være med til at skabe et scenekunstnerisk landskab af mangfoldighed.

 

OBS: Ansøgningsfrist d. 5. Februar 2017.

 

 

Har du lyst til at deltage på CPH STAGE på Teaterøen,

 

så send en ansøgning til: cath@teateroen.dk

 

Ansøgning skal indeholde korte cv’er, forestillingsbeskrivelse, tech. rider og en motivation for valget af teaterøen som spillested.